© Foto:
Askø Havn
I Askø Lystbådehavn er der fred og ro. Man kan nå hele øen rundt til fods på et par timer, komme tæt på naturen og fuglelivet på øen, samt opleve de mange gamle velbevarede huse og gårde.
Askø er med en dæmning forbundet til Lilleø, der er kendt for sine frugtplantager. Lejer man en cykel på havnen, er der god mulighed for at komme rundt og opleve øen.
Miljøet i havnen er helt unikt, og den lille færge der sejler ind til Bandholm på Lolland, giver liv på den lille havn. Havnen har et nyrenoveret havneanlæg og havnehus med faciliteter til lystsejlerne. Ca. 2 km fra havnen, finder man øens gamle velholdte kirke, samt et lille museum om øen.
Færge: Askø – Bandholm
Der er et slæbested.
Se hjemmeside