Fejø Ny Kro
Nyd en lækker hjemmelavet frokost eller dagens middagsret i de skønneste idylliske rammer på Fejø Ny Kro, hvor bindingsværk og småsprossede vinduer giver en helt særlig stemning til dit måltid.
Fejø emmer af stemning og er fyldt med gode råvarer - det samme kan man sige om Fejø Ny Kro. Her kan du spise, drikke og endda overnatte når du kigger forbi Æbleøerne.
Køkkenet byder på gode danske frokostretter mens aftenmenuen består af 2 eller 3 retter efter kokkens valg.
På kroen er der god plads til både selskaber og busgrupper, også hvis du hellere vil have en madpakke med ud i naturen.
Åbningstiderne afhænger af sæsonen, men som udgangspunkt er der åbent alle dage om sommeren og kun efter aftale resten af året.
Fejø byder på masser af gode og spændende oplevelser, så snup færgen fra Kragenæs og bliv et par dage!