Højskolen Marielyst
Højskolen Marielyst ligger i hjertet af Marielyst, 300 meter fra stranden. Højskolens bygningsmæssige kerne er den oprindelige firlængede bondegård, som i 1880’erne døbtes Marielyst efter fruen på gården. I 1906 blev gården til områdets første badehotel og Marielyst blev dermed også navnet for området.
Højskolen er målrettet seniorer og byder året rundt på korte kurser af 1 og 2 ugers varighed inden for en bred vifte af emner.
Højskolen byder også på koncerter året rundt i sit skønne koncerthus. Tjek højskolens hjemmeside under arrangementer for at se, hvad der er på plakaten i den nærmeste fremtid.
I juli står højskolen for en festival for seniorer over to dage med cirka 60 forskellige koncerter, foredrag, talks etc. fra tre forskellige scener.