©  Foto:

Hvedemagasinet

Besøg det sidste bevarede kornmagasin i Bandholm, en ualmindelig smuk og stemningsfuld bygning, bliv klogere på Bandholms historie som Danmarks 3. største kornudskibshavn og nyd de vekslende udstillinger med kunst og kunsthåndværk.

Hvedemagasinet i Bandholm er bygget i 1850, og blev fredet og restaureret i 1994. Magasinet har siden fungeret som kulturhus.

Der er åben for besøgende i sæsonen fra juni til august,

I den periode er der forskellige arrangementer med kunst, musik og underholdning i stueetagen.

På første og anden sal er udstillingslokale hvor der udstilles kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet.