©  Foto:

Kano/kajaktur: Tur fra Onsevig Østlig retning, 5 - 9 km

TUR ONSEVIG – KASTAGER STRAND (TUR CA. 5 KM) – NYBØLLE STRAND – ØSTLIG RETNING – (TUR CA. 9 KM)

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

Parkering/startsted:

Onsevig Havn, Byskovvej 114, 4913 Horslunde.

Turene udgår fra bådebroen med parkering foran klubhuset.

Særlige forhold:

Der skal være opmærksomhed ved kraftige østlige vinde, da det er svært at finde læ langs kysten. Havbunden er af sand men enkelte steder findes større sten.

Turbeskrivelser og oplevelser:

Den østlige tur går forbi verdens første havmøllepark på bagbord side og videre herfra. Efter ca. 5 km passeres Kastager Strand og videre frem til Nybølle strand, der anduves efter ca. 9 km. Kajakkerne kan her lægges til ved strandbreden. Der er ingen toiletfaciliteter. Turen ud og tilbage giver en tur på ca. 18 km. Turen kan fortsættes videre øst på til Urne havn. Tur-retur ca. 25 km, hvor kajakkerne kan gå på land ved havnens øst- og vestlige del.

Videre til Urne havn:

Særlige forhold:

Opmærksomhed på større sten i det ellers lave vand. Der er ingen toiletfaciliteter.

Turbeskrivelser/oplevelser:

På hele den østlige tur ses et rigt fugleliv. Mange kolonier af svaner, der letter jo tættere man kommer. Edderfugle, strandskader og forskellige vade- og andefugle ses også.