© Foto:
Kragenæs Nordstrand
Nyd det lune vand fra den lille fine sandstrand nord for Kragenæs Havn, før du tager færgen til Femø eller Fejø, eller efter du har besøg Dodekalitten.
Den lille hyggelige by Kragenæs på det nordlige Lolland er mest kendt for de to færger til Fejø og Femø, og at være i gåafstand fra de imponerende stenskulpturer Dodekalitten.
Men faktisk er der hele to fine små strande i Kragenæs, placeret på hver sin side af havnen. Stranden nordvest for færgelejet kaldes Nordstrand, og selvom den er lille er der fint sand både på stranden og i vandet.
Der er ingen faciliteter på selve stranden, men du finder alt fra toiletter til spisesteder og parkering i Kragenæs by.