Pederstrup Bed and Breakfast
Har du brug for et åndehul i en travl verden, et sted hvor du genopdager følelsen af at have god tid sammen?
Her kan du vågne i grønne omgivelser og starte dagen med en særdeles lækker morgenmad.
Med en unik placering i skoven og en kæmpe have på 25.000 m2, hvor der er bl.a. multibane, beachvolley-bane, gynger, sandkasse og bålplads er der god plads til mange udendørsaktiviteter for både børn og voksne. Her er også et stort indendørs spille- og aktivitetsrum.
Vælg mellem værelse, lejlighed eller feriehus
Du kan vælge mellem forskellige værelsestyper og lejligheder:
Dobbeltværelser med bad og toilet på gangen.
Dobbeltværelse med eget bad og toilet.
Lejligheder op til 6 personer uden køkken men med eget bad og toilet.
Lejligheder op til 4 personer med eget køkken og bad.
Feriehus op til 8 personer.
Som gæst kan du gøre brug af en aflåst cykelparkering og et lille cykelværksted med det mest nødvendige værktøj.
Skøn natur
Pederstrup Bed and Breakfast er omgivet af skøn natur, og der er ca. 6,5 km til stranden. Reventlow-Museet med tilhørende park er nærmeste nabo, og der er mange dejlige turistattraktioner i nærheden.
I skoven ved Pederstrup Bed and Breakfast finder du desuden en ældgammel kæmpe-eg.
Stedet har fokus på bæredygtighed og danner en hyggelig og familiær ramme om din ferie.