Rødby Kirke
Kirken er bygget mellem år 1225 og 1300 og ligger på det højeste sted i byen.
Oprindelig er den opført som en almindelig romansk murstenskirke, bestående af skib og kor med senere tilbygget våbenhus.
Våbenhuset blev fornyet i 1850 i forbindelse med istandsættelse af kirken.
I 1632 lod Christian den 4. koret nedbryde og skibet forlænge til dobbelt længde. Den nye tilbygning fik gotiske hvælvinger, mod øst en tresidet korafslutning. Kongen lod sit monogram anbringe på sydsiden med årstallet 1632. Herunder kurvehankbuet præstedør.
Kirken fik sit nuværende udseende i 1889.
Altertavlen er et renæssancearbejde fra 1610-1620. I storfeltet et maleri af A. Dorph fra 1893: Kristus med Martha og Maria.
Døbefonden fra 1858 er af sandsten.
Prædikestolen er fra ca. 1580.
Hjemmside: www.rodbykirke.dk