Rundvisning på Hideaway Vingård
Kom i middelhavsstemning på Hideaway Vingård.
Med et glas af vingårdens bobler i hånden oplever du, hvordan Hideaway passioneret fortæller om det middelhavslignende klima på Fejø. Gennem eksempler på nogle af landejendommens mange eksotiske planter som f.eks. korkeg og Paw-Paw får du forståelse for, hvad det danske sydhavsklima kan.
Der fortælles om udfordringer og glæder ved at lave noget af Danmarks bedste vin, og der gives praktisk ”hands on” viden om, hvordan vinene skabes. Tilsidst rundes af i traktørstedet, hvor I selv kan vælge, hvilken vin I gerne vil slutte af med at smage.
Rundvisningerne forgår altid kl. 15.00 på alle åbningsdagene. Åbningstiderne kan ses her. På disse dage er der også åbent i traktørstedet med middelhavsinspireret frokost og salg af vine.