Foto: BLF
Tag på safari
i Knuthenborg
Oplev tigre, giraffer, elefanter, aber og ulve fra din egen bil i Knuthenborg Safaripark. I Lollands berømte dyrepark er du på første parket til både de små og store dyr på savannen. Sov i hytter med panoramavinduer til tigerne. Prøv Europas stejleste vandrutchebane i Limpopoland og mød fortidens giganter i dinosaurskoven.
Helt tæt på
fortidens giganter
Kom med på en tidsrejse fra permtiden og ind i dinosaurens tid. Oplev Europas mest komplette udstilling af permdyr og kulminationen: Den frygtindgydende Big Joe.
Tigerskoven
Tigerskoven er Europas vildeste tigeranlæg. Her kan I følge tigrenes liv på nærmeste hold.
Dinosaurskoven
Mød fortidens giganter i den smukke squoia-skov. Dyrenes bevægelser og lyde er ekstremt livagtige!
spis på savannen
Der er noget for enhver smag; om det er et velsmagende stjerneskud eller en Knuthenborg-pølse lavet på lokale bæredygtige råvarer, eller surdejspizzaer og saftige burgere.
Knuthenborg camp
Overnatning i de historiske huse eller tag en nat i et luksus safari-telt.
Limpopoland
Prøv Danmarks fedeste familierutsjebane og Europas stejleste vandrutsjebane.
Mød dyrene
Fortidens giganter
Foto:Knuthenborg Safaripark
Kom med på rejsen
Vi er 299 mio. år tilbage i tiden på superkontinentet Pangea. I vandet. Langsomt, i de seneste millioner af år, er det begyndt at krible langs bredden. Padder med fiskelignende kroppe har udviklet primitive ben i forsøget på at møve sig op af vandet. Guldsmede på størrelse med krager begynder at flyve omkring. Tusindben så lange som biler pibler rundt på jorden. Nu lykkes det endelig den 200 kg. tunge dræber Dimetrodon og andre store dyr at komme op på land. Vi er i permtiden.
Tigerskoven
Foto:Knuthenborg Safaripark
mød den sibirske tiger
Den nye tigerskov åbnede d. 1. juni 2021, hvor den første pensionerede cirkustiger i Knuthenborg Safaripark, Keni, og fire andre tigre nu bor. Knuthenborg Safaripark har sammen med Dyrenes Beskyttelse og med støtte fra QATO Fonden designet et tigeranlæg, der huser en pensioneret cirkustiger fra Spanien og på sigt skal huse andre såkaldte ’rescue-tigere’. Anlægget bliver det største af sin slags i Europa, hvor tigerne skal leve ude hele året.
Dinosaurskoven
Foto:BLF
den vildeste i Europa
I den smukkeste skov af kæmpe sequoia- og cyprestræer oplever I fortidens kæmper næsten lyslevende – selv øjnene bevæger sig! Vores Dinosaurskov er den vildeste i Europa. Her møder I alle de vilde dinosaurer lige fra den vilde T-rex og til Danmarks største dinosaur – en hele 47 meter langhals..
Spis på savannen
Foto:Knuthenborg Safaripark
lækker mad til enhver smag
Lad madpakken blive hjemme. I Knuthenborg Safaripark er der stor fokus på bæredygtighed – også for vores spisesteder i form af lokale og hjemmedyrkede råvarer og økologiske muligheder. Vi bruger genanvendelige kopper, har vegetariske og veganske valgmuligheder mv. Der er noget for enhver smag; om det er et velsmagende stjerneskud eller en Knuthenborg-pølse lavet på lokale bæredygtige råvarer, eller vores nye surdejspizzaer og saftige burgere.
Knuthenborg Camp
Foto:BLF
Kom HELT tæt på
Dagen er fyldt med oplevelser med dyrene, men når parken lukker for dagsgæster, får I en endnu vildere oplevelse med mange aftenoplevelser. Nyd de lækre måltidskasser på terrassen og som dessert kan I besøge elefanternes inde-område og komme helt tæt på de store dyr. Hvis I har lyst til flere vilde oplevelser, kan I gå en tur i Dinosaurskoven i skumringen og se om dinosaurerne vågner – hvis I tør?
Limpopoland
Foto:Knuthenborg Safaripark
Vildt sjov for alle
Limpopoland er det kæmpe store forlystelsesparadis midt i Nordeuropas største safaripark! Her er aktiviteter og forlystelser til timevis af sjov – og så er alle aktiviteter gratis, når entréen først er betalt. Limpopoland rummer desuden café, spisesteder og Informationen. Læs mere om Limpopolands aktiviteter her – og glæd dig!.
Find mere inspiration
Se det hele
Bliv inspireret af vores online turistkatalog
og kig på de mange events i kalenderen.